Svend – Kongen fra Borgerkrigen og Lokalt Historisk Figur

Svend, som står afbildet blandt de tre figurer på Høje Taastrup Kirkegård, repræsenterer en af de dramatiske personligheder fra dansk middelalderhistorie. Han er kendt i historien som Svend 3. Grathe (ca. 1125–1157), dansk konge i perioden 1146–1157 og en fremtrædende aktør i den langvarige borgerkrig om den danske trone.

Svend var søn af kong Erik 2. Emune og tilhørte den indflydelsesrige Estridsenske kongefamilie. Efter kong Erik 3. Lam’s abdikation i 1146 blev Svend valgt til konge i de østlige dele af riget (bl.a. på Sjælland og i Skåne) af stormændene, mens andre dele af riget blev styret af rivalen Knud (senere Knud 5.). Borgerkrigen mellem de to rivaler – og senere også med Valdemar den Store – var en periode med skiftende alliancer, kampe og forhandlinger om kongemagten i Danmark.

I 1149 står Svend som sejrherre i et slag mod Knud nær det område, hvor Høje Taastrup Kirke ligger i dag – et slag, der ifølge Saxo Grammaticus blev udkæmpet mellem de to kongsemner.Dette lokale drama i Tronstriden er en af begrundelserne for, at hans navn blev valgt til én af skulpturerne på kirkegården.

Borgerkrigen fortsatte i årtierne herefter, men endte med Svends død i 1157 efter slaget på Grathe Hede, da Valdemar den Store sejrede over ham, og han blev dræbt, mens han forsøgte at flygte.

Svend er således ikke kun en historisk konge; han repræsenterer en tid med politisk uro og magtkampe i Danmark, samtidig med at hans navn bærer et lokalt præg netop her i Høje Taastrup.