Koncerter
Koncerter i Høje Taastrup Kirke
Musikken i Høje Taastrup Kirke
Kirkemusik har altid spillet en væsentlig rolle til gudstjenester. Musik er meget mere, end bare god lyd. Musik er med til at skabe fællesskab og påvirke os følelsesmæssigt. I Høje Taastrup kirke gør vi en dyd ud af at give menigheden mulighed for at lytte til smuk og alsidig musik – der skal være noget for enhver smag,
”Det er vigtigt for os at forene musikken med det kristelige budskab. Musik kan bevæge os som mennesker, og ikke mindst kan det forene menigheden”, udtaler formanden for Høje Taastrup kirkes menighedsråd. Musikken bliver prioriteret højt her i Høje Taastrup kirke, hvor vi har ansat 3 professionelle sangere, som sammen med organisten og kirke- og kulturmedarbejderen, arbejder på at skabe afvekslende, stemningsfuld og stilistisk mangfoldigt musik til gudstjenester og kirkelige handlinger.
I den senere tid har vi bestræbt os på at udvikle musikgudstjenester og salmesangsgudstjenester, hvor musikken får lidt mere plads end i traditionelle gudstjenester. Til musikgudstjenesterne kan man opleve andre musikere end kirkens fastansatte, samtidig med at musikken kan være mere stilistisk fri end den traditionelle kirkemusik, såsom jazz og populær musik. I forsøg på at skabe et fællesskab i menigheden, bliver der regelmæssigt inviteret lokale kor til at synge i kirken. Eksempelvis har koret Facett spillet i Høje Taastrup kirke gennem mange år. Der var været en kort pause på et par år pga. corona, men nu er det blevet genskabt. Irene som er formand for koret Facett udtaler: ”Vi har i adskillige år sunget i Høje Taastrup kirke. Selv startede jeg for 30 år siden, hvor vi ofte gav koncerter. Det er altid dejligt at synge i kirken med den gode akustik. Vi har et tæt tilhørsforhold til kirken, som er en gammel middelalderligkirke, der rummer en interessant historie”.
Kommende musikarrangementer - Musik i efteråret 2026
Efteråret byder på et varieret musikprogram i Høje Taastrup Kirke med koncerter, musikgudstjenester, fællessang og mulighed for selv at synge med.
Søndag den 23. august fejrer vi Bartholomæusdag og kirkens fødselsdag med en festlig gudstjeneste i præstegårdshaven, hvor jazzmusikere medvirker. Ved høstgudstjenesten søndag den 27. september bliver kirken fyldt med festlig musik og ægte høststemning, og ved allehelgensgudstjenesten søndag den 1. november skaber musikken rum for eftertanke og erindring.
Der er også flere koncerter at glæde sig til. Lørdag den 19. september fortolker Anders Munch Kim Larsens kendte klassikere, mindre kendte perler og historier fra et langt musikliv. Lørdag den 24. oktober inviterer Lecia Jønsson til koncertforedraget Rør ved mig, og lørdag den 5. december synger det lokale kor Facett julen ind.
Har du selv lyst til at synge, er du velkommen i menighedskoret. Der kræves ingen nodekundskaber – kun lysten til at synge sammen med andre. Koret øver søndag den 30. august, 20. september og 25. oktober kl. 14.00–15.00 og medvirker ved gudstjenesten den 22. november kl. 10.00.
Ved vores sangeftermiddage mødes vi i kirken til fællessang og hyggeligt samvær. Vi synger blandt andet fra Højskolesangbogen og Kirkesangbogen. Sangeftermiddagene finder sted den 9. august, 13. september, 11. oktober, 15. november og 6. december kl. 14.00–16.00.
Alle er velkomne – både til at lytte, synge med og tage del i fællesskabet. Se de enkelte arrangementer i kalenderen for flere oplysninger.
Musikprogram – Efterår 2026
Efteråret byder på et varieret musikprogram i Høje Taastrup Kirke med musikgudstjenester, koncerter, sangeftermiddage og menighedskor.
Se oversigten herunder, og klik på de enkelte arrangementer i kalenderen længere nede på siden for at læse mere.