Indblik i Høje Taastrup Kirkes historie
Hans Laurits Hansen, som i en menneskealder var kirkevæge ved Høje Taastrup Kirke, har skrevet sine egne beretninger om kirken, og han har afskrevet gamle dokumenter om kirken
Hans Peter Hansen fortæller om sin far, kirkeværge Hans Laurits Hansen
På Bygaden 53 overfor Høje Taastrup kirke ligger en gammel slægtsgård og smedje, som var mine forældre Jenny og Hans Laurits Hansens hjem. Gården har været beboet af min fars familie i flere hundrede år og hed tidligere Kirkebakkegård, i dag hedder den Klostergården.
I gamle dage var Høje Taastrup kommunens midtpunkt og min fars familie har været en del af kommunens historie. En stor del af bebyggelsen i det vestlige Taastrup og ved Skåne Boulevard ligger i dag på familiens gamle jord. Der har været 3 sognefogeder i familien og min bedstefar, smedemester Peder Hansen var sognerådsmedlem og i en periode formand for brugsen.
Min far, Hans Laurits Hansen var engageret i mange ting. Han var brandfoged, medstifter og bestyrelses- og æresmedlem af konservativ vælgerforening i Taastrup, medstifter og æresmedlem i historisk samfund, æresmedlem i Taastrup og omegns Fugleskydningsselsab, jæger og skytte, skolekomissionsmedlem, bestyrelsesmedlem af Espens legat, lokalhistoriker, kirkeværge og menighedsrådsmedlem i Høje Taastrup.
I 1931 overtog min far, Hans Laurits Hansen, gården Espensminde fra de daværende famliemedlemmer, Svend, Sidse og Inger Espensen. Inden da havde min far fået dem til at oprette et legat til Høje Taastrup kirke. Legatet blev kaldt Espens Legat og min far sad i dets bestyrelse i mange år. Legatet har siden da bekostet mange ting til kirken.
Espensminde lå ved Høje Taastrupvej hvor Kuldyssen ligger i dag. Gården blev solgt i 1959, blev til fabrik og nedbrændte ved et uheld. Vejen Espensvænge i Taastrup er opkaldt efter Espensminde.
Den gamle familie fra Kirkebakkegård har altid været tæt knyttet til kirken og præsten. Familiens slægtshistorie fortæller den klassiske historie om forbindelsen mellem præsten, degnen og smeden. Dette mønster passede også på min far, en væsentlig del af hans liv var Høje Taastrup kirke og blandt vennekredsen var præsten og skolelæreren at finde. Dette gjorde, at jeg som barn også kom i disse hjem, hvor præstegården blev det sted jeg kom mest. Jeg blev ven med pastor Jessens søn Erling, som senere blev arkitekt og tegnede det nuværende ligkapel mod præstegården.
Som lokalhistoriker skrev min far bl.a. artikler for nationalmuseet og gennem årene skrev han til aviser og historisk samfund.
Jeg har gennemgået alt hans nedskrevne materiale, hvoraf noget aldrig har været udgivet. En stor del handler om livet i det gamle Høje Taastrup og her har jeg plukket de afsnit ud, som direkte og indirekte handler om Høje Taastrup kirke, præstegård m.m. Til en del af materialet har jeg mine kommentarer.
Hans Peter Hansen
Links til de historiske beretninger og dokumenter fra Høje Taastrup Kirkes historie:
- Den gang Høje Taastrup Kirke blev bygget
- Kirken under godset Benzonsdal
- Høje Taastrup Kirkes præstegård gennem tiderne
- Den historiske beretning om begravelsen af en hund på Høje Taastrup kirkegård
- Kirkegårdsmuren og kirkegårdens udvidelse
- Fredsforhandlingen i præstegården i 1658
- Pastor Søren Sørensen Glud og hans forbindelse til kongen
- Begravelsestraditioner i 1800-tallet
- Provst Heegaard
- Kirkens første menighedsråd
- Graver og ringer madam Larsen
- Præstegårdens brand 1935