Høje Taastrup Kirke - kort og luftfoto
Kort og luftfoto af Høje Taastrup by og kirke 1785 til 2017
1785
Det ældste kort over Høje Taastrup er lavet i 1785. Byen kaldes "Höye Tostrup".
Vejen, der går på tværs i øverste venstre hjørne, er Roskildevej. Over Roskildevej ligger "Præstegaards Engene".
Rundt om præstegården ligger "Præstegaardens Toft". Og uden om den ligger "Præstegaardens Vænger".
Formen på præstegården og dens avlsbygninger er antagelige den form præstegården har fået, efter pastor Søren Sørensen Glud i 1660'erne fik store økonomiske midler fra kongehuset til at købe jord og bygge nyt.
Kirkelig begravelse af hund
Oppe i øverste højre hjørne af kortet fra 1785 ligger en mark, der kaldes "Præsteholmene". Marken ligger nord for Roskildevej, omtrent hvor Klovtoftekrydset ligger i dag. Der kunne være tale om den mark, som andre steder benævnes: "Fruens Enge", og som også er blevet kaldt ”Hundeholmen”.
Der er et bemærkelsesværdigt langt stykke vej fra præstegården op til "Præsteholmene". Måske er der tale om den mark, som knytter sig til beretningen om, at datteren efter en rig bonde forærede præsten ved Høje Taastrup Kirke et stykke jord mod til gengæld at få en kirkelig begravelse af sin hund.
I kristendommen har der aldrig været nogen praksis for begravelse af dyr, så biskoppen blev sur. Men han faldt ned, da han blev bestukket med noget sølvtøj.
1785
Hele kortet fra 1785
Præsteholmene

1807
Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1807.
Boligdelen af præstegården brændte i 1805. Det er antagelig en ændret placering af præsteboligen, der giver den nye form på præstegården.
På dette kort er alle huse i Høje Taastrup tegnet med. Byen kaldes stadig Höye Tostrup".
Dette kort er - ligesom kortet fra 1785 - blevet brugt i 1840'erne ved optegnelsen af jernbanen mellem København og Roskilde, som åbner i 1847. Den projekterede jernbane ses som den brede grå linje, der går på tværs syd for byen.
1898
Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1889.
I byens navn er y udskiftet med j: "Höje Tostrup".
Som det ses af de indtegnede bygninger er byen næsten ikke vokset i de forløbne 91 år. Men nede ved Tostrup Valby, hvor stationen blev placeret, var en rivende udvikling gået i gang.


1914
Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1914.
På dette kort fra 1914 er o'et i Tostrup blevet til et å: Taastrup.
Men på næste kort fra 1922 kaldes landsbyen i et ord for Höjetostrup.
1922
Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1922.


1950
Luftfoto af Høje Taastrup Kirke fra omkring 1950

1964
Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1964.
1983
Tre år før Edvard Nielsen stoppede som præst ved Høje Taastrup Kirke blev dette luftfoto af kirken og landsbyen lavet.
Det er fotograferet af Kastrup Luftfoto den 16. februar 1983.
En udgave af fotoet i A3-format har hængt på væggen hos Edvard Nielsen og hans hustru Inger Koch Nielsen i deres hjem nede på Banestrøget.
Billedet er blevet noget falmet gennemårene.
