Babysalmesang
Babysang er et gratis tilbud i Høje Taastrup kirke for forældre med helt små børn (ca. 3-12 måneder)
Her har du mulighed for at give dit barn noget af det allervigtigste: nemlig intenst nærvær!
Det gør vi ved at synge og bevæge os sammen med de små. Vi synger både gamle og nye salmer, sange og sanglege.
Det er videnskabeligt bevist, at hvis du synger med dit barn, uanset hvordan din stemme lyder, så bliver dit barns indlæringsevne meget bedre, og det samme gør den sociale kompetence og dit barns motorik.
Babysang er en rigtig dejlig mulighed for at synge med dit barn, og kirkens magiske rum med lys og plads, skaber gode rammer for ar bruge sanserne i fællesskab med andre.
Stemningen er god, børnene følger ivrigt og koncentreret med, og bagefter er de trætte og mætte af indtryk, og klar til en lur.
”Jeg fik babysalmesang anbefalet, og tænkte at jeg ville prøve det Så jeg tog afsted første gang da min søn var 4 måneder. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, og er glad for, at jeg fik det anbefalet. Det er så hyggeligt og lærerigt. Babyerne kan ligge og tumle rundt sammen, imens der bliver sunget og danset. Det er helt nede på jorden, og er for alle. Vi bruger de sange og fagter vi har lært via babysalmesang hver dag derhjemme nu, og vores søn er vild med det! Kæmpe anbefaling herfra. Og så ligger kirken et rigtig smukt sted, så man kan gå en dejlig tur før eller efter. ”
-Tania, mor til Vincent 4 mdr.
Hvis ud og dit barn har lyst til at være med til babysalmesang, kontakt kirke-og kulturarbejder Lone Madsen på mail: kultur@hoejetaastrupkirke.dk eller mobilnr.: 21 38 63 95.
Kalender