Knud – Kongsemnet Midt i Tronstriden

Knud – repræsenteret som én af de tre figurer ved Høje Taastrup Kirke – refererer til Knud 5. Magnussen (død 1157), en dansk konge og tronkandidat under den borgerkrig, der rasede i Danmark i midten af 1100-tallet.

Knud var søn af Magnus Nielssøn og barnebarn af den populære knægt Knud Lavard. Han blev støttet af stormænd i Jylland og Fyn og så sig selv som retmæssig konge i konkurrencen med Svend 3. og senere også med Valdemar den Store. I kampene om riget rykkede han frem og tilbage med krigsførelse, alliancepolitik og forhandlinger, ofte understøttet af kirkelige og aristokratiske kræfter, som ønskede stabilitet og fortsættelse af kristen indflydelse.

I 1149 blev Knud besejret af Svend i et slag nær Høje Taastrup Kirkes bakke – netop det slag, som menighedsrådet refererer til, når skulpturen har fået hans navn. Dette slag blev en slags lokal markør i historien: en tidlig episode i den længere borgerkrig, der skulle følge.

Senere i konflikten – efter en forsoningsaftale i 1157 – blev Knud dræbt ved det såkaldte Blodgilde i Roskilde, hvor hans modstandere angreb ham, og han mistede livet.

Hans død var et dramatisk vendepunkt i magtkampen og banede vejen for Valdemar den Store som enekonge. Knuds tilknytning til Høje Taastrup er således knyttet til netop det tidlige slag i tronstriden og symboliserer kampen om magten i Danmark i 1100-tallet – en periode der stadig klinger i lokalhistorien.