Bartholomæus – Apostlen og Kirkens Skytshelgen

Bartholomæus, hvis navn er knyttet til Høje Taastrup Kirke, er ikke en historisk danmarksk skikkelse som Svend og Knud, men derimod en af Jesu tolv apostle fra Det Nye Testamente. Ifølge kirkens egne oplysninger blev Høje Taastrup Kirke, da den blev opført i 1100-tallet, viet til den katolske helgen Bartholomæus og bar derfor oprindeligt navnet Bartholomæus Kirke.

Bartholomæus (ofte også kaldet Bartolomæus) er en af de disciple, der ifølge kristen tradition fulgte Jesus under hans jordiske virke, og han nævnes i evangelierne blandt de tolv udvalgte apostle. Historier og legender fra kristen tradition fortæller, at han efter Jesu død tog ud som missionær og prædikede evangeliet i fjerne egne, herunder Armenien og Indien.

Bartholomæus’ martyrdød er en af de mest dramatiske i kristen tradition: Ifølge legenden blev han dømt for sin tro og fik sin hud flået af som straf, en begivenhed der også er afbildet i kunsthistorien og knyttet til hans ikonografiske symboler (fx kniven, knogler).

I middelalderen og frem til reformationen i 1536 var Bartholomæus således kirkens skytshelgen, og hans helgendag den 24. august markerede en vigtig festdag. På den måde kan man sige, at Høje Taastrup Kirke “har fødselsdag” den dag, fordi dens oprindelige helgendag falder netop her.

Selvom den lutherske kirke efter reformationen ikke længere ærer helgener på samme måde som den katolske tradition, står Bartholomæus navn stadig som en vigtig historisk og symbolsk figur for kirkens placering, historie og identitet – og dermed også for den nye skulptur på kirkegården.