Sognepræst Morten Bendz Møller
Præst ved Høje Taastrup kirke
1836 – 1854
Vita
Morten Bendz Møller er født i København den 19. december 1783. Faren A. Møller var prokurator ved hof- og statsretten. Moren var J. E. Bendz.
Bliver student fra Borgerdyd 1799.
Ansat i 1804 som 1. lærer ved opfostringshuset.
Præst ved Brønshøj og Rødovre kirker 5. september 1814.
Gift i 1828 med Katrine Jacobine Klingenberg, (Ørholm) datter af F. P. Klingenberg Hammerum. i Frederiksværk. Parret får tre sønner og tre døtre.
Bliver præst ved Høje Taastrup Kirke den 22. marts 1836.
Morten Bendz Møller blev den 28. december 1841 valgt som den første sogneforstander i Høje Taastrup. En sogneforstander er forløberen for sognerådsformanden, som er forløber for en borgmester. Han er sogneforstanderskabets formand 1848-1854.
Dør som 71-årig den 24. april 1854.
Morten Bendz Møller har gravsten nedenfor kirken.
Biskop Mynster var meget utilfreds med Morten Bendz Møller og skrev: ”prædikede meget dårligt og aldeles trivielt”.
Hjælpepræst C.A. Klein
Det er angivet, at der i perioden 1852 til 1854 var ansat en hjælpepræst ved navn C.A. Klein.
Inventar fra Morten Bendz Møllers periode ved kirken
Kirkeklokke nr. to i 1837
Høje Taastrup Kirke får i 1837 endnu en kirkeklokke og har herefter to. Den nye kirkeklokke er støbt af I. C. og H. C. Gamst.
Kirkebænke - gamle stolestader fjernet
Kirkens stolestader havde udskårne gavle. Disse gavle bliver fjernet i denne periode. Måske er de blevet anvendt til paneler i et herskabshus?
Gitter ved korkant fjernet 1846
Korport og gitter og gelænder fjernet i 1846 for at give større udsigt til alteret (jf. synsforretning).
Degn i denne periode
Peter Jørgensen er skolelærer og kirkesanger 1844 til 1880.
Han er født i 1818
Lærer fra Jonstrup seminarium i 1838
Han fungerer som hjælpelærer hos familien Mossin 1838–1842.