Sognepræst Laurits Willumsen
Præst ved Høje Taastrup kirke
1624 – 1648
Vita
Gravsten i gulvet ved opgang til koret er lagt i 1648 for Laurits Villumsen
Laurits Villumsen (skrevet på latin på stenen: Laurentius Wilhelmius) er født i Roskilde, sognepræst i 24 år, død 18. maj 1648, 56 år gammel, og hustru Christine Clausdatter.
Stenen er lagt af enken og hendes døtre med latinsk indskrift i versaler og evangelisttegn i hjørnerne.
Inventar fra Laurits Willumsens periode ved kirken
Gravsten for Jens Olsen på korets sydvæg
Gravsten omkring 1625 til 1650 med teksten: "Jens Ollesøn og hustru Kiersten".
Gravstenen er rød ølands kalksten på 198x132 cm med fordybede næsten helt udslidte versaler i hjørnerne samt evangelistcirkler.
Forneden er der to skjolde og Jens Olsens bomærke med Jesu-monogram. "Roskilde barok værksted".
Gravstenen står nu på korets sydvæg, men har ligget udenfor kirken og er derfor meget slidt (måske slidt af præstebørnenes træskojern, når de i frikvarteret om vinteren "halede skred" på den).
Det er under den gravsten, man mener, at "hunden lå begravet", som sagnet fortæller.
Prædikestol fra 1620
Gravsten foran trappen op til koret.
Stenen har latinsk indskrift i fordybede versaler: "Laurentius Wilhelmius, Roskildensis osv."
Gravstenen, som er lagt af enken og døtrene, er af grå ølandskalksten med en størrelse på 221x126 cm.