Høje Taastrup Kirkes historie 965-1200
Kristendommen kommer til Danmark (965)
På Jellingestenen fra år 965 skrev Harald Blåtand, at han ”gjorde danerne kristne”.
Høje Taastrup har egnens højeste punkt (1000)
Den bakke Høje Taastrup Kirke ligger på er 41,79 meter høj. Det er det højeste punkt på egnen.
Kong Svens Høj, der ligger i Smørum Nedre, er det næsthøjeste punkt på egnen, men den høj er kun 41,19 meter.
Fløng Kirke ligger på den tredje højeste bakketop på egnen. Den bakke er 39,70 meter.
Det er meget tænkeligt, at der på den høj, der bliver centrum for Høje Taastrup, har været dyrket guder lige så længe, som der har været mennesker på egnen.
Dyrkelse af nordiske guder
Saxo kalder i sin krønike Høje Taastrup for ”Thorstenstorp”. Denne Thorsten er nok opkaldt efter guden Thor.
Der er på Høje Taastrup-egnen meget fra vikingetiden. Måske har der været et særligt sted for dyrkelsen af de nordiske guder på toppen af Høje Taastrup bakke, hvor kirken nu ligger.
Oprindelig kirkebygning bliver opført (ca. 1050)
Der er ingen beskrivelser af, hvornår kristendommen kommer til Høje Taastrup-egnen, men den ældste bygningsdel på Høje Taastrup Kirke er bygget i tidlig romansk stil. Den romanske stil var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til 1150.
Efter besigtigelse i 1944 var det Nationalmuseets vurdering, at den første del af kirken er opført omkring 1050-1150.
Af den oprindelige romanske bygning ses nu de to mure mod nord og syd. Det har været et for den tid meget stort og langt kirkeskib. Kirkeskibets bredde er på 6 meter. Murhøjden er ca. 4,70 meter over den skråkantede sokkel, som er bevaret på nordsiden.
Loftet har været fladt. Grundplanen løber ikke i en perfekt øst/vestlig retning, men har en sydlig afvigelse.
Som materiale er hovedsagelig benyttet frådsten. Frådsten kendes også som kildekalk og bruges til fremstilling af mørtel og kan formes og tørres som firkantede sten. I mindre udstrækning er der også brugt kridt og en lille smule faksekalk som materiale.
På grunden nedenfor kirken, Bygaden 53, hvor der i gammel tid måske har ligget et kloster, har man fundet rester af en kalkovn.
Seks vinduer i den oprindelige kirkebygning
Af vinduer har der været seks, tre i hver langmur. Rester af disse vinduer kan alle ses, fordi de enten står fuldt bevarede og tilmurede, hvilket gælder de to i den vestlige ende af sydsiden og det vestligste vindue i nordsiden, eller dele af deres buer er synlige over de nuværende vinduer.
To døre i den oprindelige kirkebygning
Den oprindelige kirkebygning havde to døre, en mod syd og en mod nord. De to døre er stadig i brug - de fører nu til våbenhus og kvindeindgang. Døråbningens karme er usymmetrisk smigede (dvs. ikke samlet en ret vinkel). Døråbningerne er øverst dækket med egeplanker, som sidder ca. 255 cm over skibets gulv.
› klik her og læs mere om konstruktionen af den første kirkebygning
Oprindeligt kor (ca. 1100)
Den oprindelige kirkebygning har haft et romansk kor, som er bygget omkring år 1100. Endevægen i det oprindelige kor er fjernet omkring år 1550, da kirken bliver udvidet mod øst med et nyt større kor. Frådstenene fra endevægen i det oprindelige kor er genbrugt i den nederste del af murene i koret fra 1550.
Det oprindelige kor har haft store dimensioner. Det kan vurderes ud fra sakristiet, der er opført omkring 1350 (altså før forlængelsen af kirken mod øst omkring 1550). Sakristiets østlige væg har oprindeligt sluttet sig direkte til det oprindelige kors væg mod øst, og sakristiets østvæg fortsætter nu et stykke ind i udvidelsen mod øst.
Det oprindelige kor har altså været mindst lige så langt som sakristiet er bredt (5,38 m), og bredden har efter sædvane svaret til skibets indre mål.
Slaget mellem kongerne Knud og Svend (1149)
I 1149 mødtes kongerne Knud 5. og Svend Grathe i et slag neden for den bakke, Høje Taastrup Kirke ligger på.
Saxo Grammaticus fortæller i sin Danmarkskrønike, at Knud i 1149 angriber Sjælland ved at sejle en jysk flåde ned gennem Isefjord. Efter at have plyndret Roskilde drager Knud videre med sin hær mod ”Hafn” (København), men i mellemtiden har Svend samlet en hær, som bliver sendt fra Skåne til Sjælland.
De to hære mødes ved Høje Taastrup Kirke. Det første sammenstød falder ud til Knuds fordel, men begge konger frygter nu for deres liv og vælger at flygte. Det andet sammenstød mellem hærene bliver vundet af Svends skånske soldater, som kalder Svend tilbage til Høje Taastrup, så han midt på slagmarken kan blive udråbt som sejrherre.
Knud flygter derefter med sin hær tilbage til Jylland.
Rød kalk på kirkens ydermur (1150)
På ydermurene af det oprindelige romanske kirkeskib kan der i 1944 stadig ses rester af gammel rødkalkning.
Oprindeligt tårn før forlængelse mod vest (ca. 1200)
Det må antages, at kirken har haft et oprindeligt romansk tårn fra 1200-tallet.
På det nuværende tårns nordside når kridtkvadrene 4-5 skifter op over skibets gesimshøjde. Disse kridtkvadre er så talrige, at de ikke alle kan have siddet i skibets oprindelige vestgavl. Det kan derfor tænkes, at en del af dem stammer fra et nedbrudt, romansk tårn.
Forsvundet altertavle (måske 1200)
Der er beretninger om, at en gammel altertavle, som nu er forsvundet, stod i det oprindelige kor fra 1100-tallet.
Da Thue Mortensen bliver præst ved Høje Taastrup Kirke efter reformationen i 1536, har kirken en altertavle fra katolsk tid. Denne altertavle har ifølge beskrivelser haft figurer af helgener udskåret i træ.
Da altertavlen bliver udskiftet i 1614, bliver helgenfigurerne placeret langs væggene i koret. I 1800-tallet bliver helgenfigurerne flyttet ud i våbenhuset.
Intet af den oprindelige altertavle er tilbage i dag, men udskårne figurer fra den gamle katolsk altertavle var ifølge kaldsbog fra 1860 opstillet i våbenhuset.
Forsvundet kar til vievand (måske 1200)
I katolsk tid har kirken haft et vievandskar.
Omkring år 1700 berettes det, at der stadig var rester af vievandskarret i våbenhuset. Her er det blevet bevaret til langt senere.
