Høje Taastrup Kirkes historie 1920-2024
Ansgarkirken bygges (1921)
Heegaard var med til at få bygget en kirke i Hedehusene i 1921. Kirken, som fik navnet Ansgarkirken, blev indviet af biskop Ostenfeldt 2. juledag 1921.
Hedehusene sogn med Ansgar Kirke blev udskilt som selvstændigt sogn i 1973.
Kirkens første menighedsråd (1922)
Den første menighedsrådslov for den danske folkekirke blev vedtaget i 1903, men på grund af politiske komplikationer var det først med menighedsloven i 1922, vi fik de demokratiske menighedsråd, vi kender i dag.
Høje Taastrup Kirkes første menighedsråd blev valgt i 1922 og bestod af seks medlemmer:
To valgt for Indre Mission: Forsøgsleder Frandsen fra Øtoftegård og kirkens ringer Niels Nielsen.
En anden kirkelig liste fik valgt fire: Lærer P. Nørregård, vejmand P. Pedersen Kraghave, gårdejer P. Olsen og gårdejer Hans Laurits Hansen.
Søren Christian Borresen bliver præst (1925)
Søren Christian Borresen er præst ved Høje Taastrup kirke i 5 år fra 1926 til 1932.
Prædikestolen flyttes tilbage midt i kirken (1930’erne)
Prædikestolen, som i 1920 blev flyttet op forrest i kirken, er bliver i 1930'erne sendt tilbage til den gamle plads midt i kirken.
Det har på det tidspunkt være formålstjenligt med prædikestolen midt i kirken, fordi det også gav menigheden bagest i kirken mulighed for at høre præstens prædiken. Det vilkår ændrede sig, da kirken fik lydanlæg og højttalere.
I forbindelse med tilbageflytningen blev der under prædikestolen indsat en ny underbaldakin og en ny fodstolpe. Samtidig blev der lavet en ny sekskantet himmel uden topstykker. Undersiden af prædikestolens himmel deles i felter af pålagte lister. Og der blev lavet en ny trappe af træ op til prædikestolen.
Niels Emil Jessen bliver præst (1932)
Niels Emil Jessen er præst ved Høje Taastrup kirke i 29 år fra 1932 til 1961.
Stalde og lader brænder ned (1935)
Høje Taastrup Kirkes præstegårds gamle lader og stalde fra 1668 brændte ned i sommeren 1935. Præsteboligen fra 1855 overlevede branden.
› klik og læs mere om branden
Centralvarme i kirken (1937)
Høje Taastrup Kirke, der til 1916 havde været opvarmet med brændeovn, får centralvarme med lavtryksdamp i 1937.
Flisegulv i kirkens midtergang (1937)
Flisegulv med sekskantede gule fliser med kvadratiske røde sten imellem lægges i kirkens midtergang i 1937. Flisegulvet erstatter et murstensgulv.
Legat oprettes (1938)
Gårdejer Svend og Inger Esbensens legat kr. 20.000 oprettes i 1938. Legatets renter anvendes til ældre kvinder i sognet og til kirkens udsmykning.
Legat er så vidt vides nedlagt nu.
Kirken får lysekroner og lampetter (1938)
For gårdejer Svend og Inger Esbensens legat anskaffes som det første:
Tre store 18-armede lysekroner, to 12-armede lysekroner til våbenhus og sakristi, desuden ti 3-armede og tre 4-armede lampetter.
Forpagtergård bygges (ca. 1939)
Nord for præstegårdshaven, ud mod Roskildevej anlægges en trelænget forpagtergård.
Titus-lysestage, syvarmet (1942)
Den syvarmede Titus-lysestage på alteret er skænket i 1942 af Inger Skriver, enken efter afdøde førstelærer og organist P. Nørgård.
Titus-stagen har fået sit navn efter den romerske hærfører Titus. Efter i 70 at have nedkæmpet et jødisk oprør i Jerusalem og ødelagt tempelet, tog Titus en syvarmet lysestage med sig til Rom, og han lod et relief af stagen udføre på sin triumfbue. Jøderne kalder den syvarmede lysesatage for en "menorah".
Nationalmuseets vurdering af altertavlen (1944)
Altertavlen fremstår nu (1944) i renset træ med lidt guld, men der ses spor af en broget renæssance-staffering.
Altertavlen er altså på dette tidspunkt uden farver. Farverne kommer til i 1950.
Ny normering af embedet (1946)
Præsteembedet ved Høje Taastrup Kirke havde været normeret til 1. klasse. I 1946 bliver normeringen sænket til 2. klasse, og præstens løn reduceres tilsvarende.
Altertavlen restaureres (1950)
Altertavlen bliver i 1950 stafferet med de oprindelige farver (måske fjernet under pietismen i 1700-tallet). Genoprettelsen af alterets farver foregik i overensstemmelse med de gamle farverester, og blev udført af maleren og præsten C.L. Toft (begravet i Høje Taastrup 1958).
I nederste sektion af altertavlen er der i sidefelterne tekst med indstiftelsesordene. Teksten er med moderne versaler. Bogstaverne er nok blevet moderniseret ved renoveringen midt i 1800-tallet. Ved renoveringen i 1950 er teksten blevet skrevet på ny, nu i overensstemmelsen med oversættelsen af Ny Testamente fra 1948.
Ved renoveringen i 1950 fjernes teksten i altertavlens midterste sektion. Den tekst i midterste stokværk, som blev overmalet ved restaureringen i 1950, har sandsynligvis omhandlet fodvaskningen.
Måske er teksten fra Johannesevangeliet 13,10: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle”. (I den autoriserede oversættelse fra 1907: ”Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle”).
I felterne mellem midterste og øverste sektion af altertavlen er der også fjernet tekst i 1950. På billeder af altertavlen fra omkring 1944 kan man se følgende tekst i disse felter: ”Døden tilintetgjorde han ved sin død. Livet førte han frem ved sin opstandelse”.
Renovering af blytag (1959)
Kirketårnets blytag bliver i 1959 taget ned, smeltet om og sat op igen.
Kirken restaureres (1960)
I 1960 restaureres kirken indvendig og kirkens sydmur restaureres udvendig.
Gravsten flyttes fra sakristi til kor (1960)
Provst Erich Michelsøns gravsten fra 1607 flyttes i 1960 fra sakristiets gulv til sydvægen i koret, hvor den nu står.
Ændring af gavl på søndre våbenhus (1960)
Ved en restaurering i 1960 blev våbenhusets gavl hovedistandsat, men søjlerne med kugler på toppen blev ikke genopført. Øverst på gavlen var der også et kors.
Søjlerne var ca. 0,5 meter høje. En af kuglerne ligger i våbenhuset.
(Måske vil et menighedsråd vælge at lade gavlen sætte i stand, som den havde været i 300 år).
Kjeld Zwicky Norup bliver præst (1961)
Kjeld Zwicky Norup er præst ved Høje Taastrup kirke i 5 år fra 1961 til 1966.
Der åbnes fra nordre våbenhus ind til kirken (1962)
Murstenene i den tilmurede dør mellem nordre våbenhus (kvindeindgangen) og kirkerummet fjernes i 1962. Så kan det nordre våbenhus igen bruges som direkte adgang til kirkerummet.
Nye messehagler (ca. 1964)
For midler fra Svend og Inger Esbensens legat anskaffes nye messekåber. En gylden messekåbe til brug i vinterhalvåret til pinse. En grøn messekåbe til Trinitatistiden.
Edvard Nielsen bliver præst (1967)
Edvard Nielsen er præst ved Høje Taastrup kirke i 19 år fra 1966 til 1986.
Han bliver den første provst i det nyoprettede Høje Taastrup provsti i 1976.
Kirkegårdskapel (1968)
Det hvide kapel, som ligger i kirkemuren mellem kirken og præstegården er opført i 1968 efter tegninger af arkitekten Erling Jessen.
Kapellet har også toiletter og redskabsskur.
Kirken får nyt orgel (1978)
Høje Taastrup Kirke anskaffer i 1978 et P.G. Andersen-orgel med 22 stemmer, 2 manualer og 1 pedal.
Anette Bro Madsen bliver præst (1986)
Anette Bro Madsen er præst ved Høje Taastrup kirke i 7 år fra 1986 til 1993.
› klik og læs mere om Anette Bro Madsen
Jens Simonsen bliver præst (1987)
Jens Simonsen er præst ved Høje Taastrup kirke i 1 år fra 1987 til 1988.
Sven Christensen bliver præst (1988)
Sven Christensen er præst ved Høje Taastrup kirke i 24 år fra 1988 til 2012.
› klik og læs mere om Sven Christensen
Præstegården bliver omdannet til sognegård (ca. 2005)
Pastor Sven Christensen er den sidste præst, der bor i præstegården. Da han får lov til at anskaffe egen bolig, bliver præstegården omdannet til sognegård.
Forpagtergården sælges fra (2015)
Forpagtergården, som ligger syd for præstegårdshaven, blev solgt fra i 2015.
Udvidelse af parkeringsplads (2017)
Vest for præstegården blev der i 2017 lavet parkeringsplads til yderligere 25 biler.
