1. søndag i advent

Den dag, hvor kirken begynder sin optakt og sin forberedelse til julen

Det kirkelige nytår

Det nye kirkeår starter den 1. søndag i advent. Det er ca. en måned før det nye kalenderår starter.

I gamle dage startede både det nye kirkeår og det nye kalenderår på Jesu fødselsdag, juledag. Men i 1575 blev kalenderens nytårsdag flyttet til 1. januar, og så blev kirkens nytår lagt på 1. søndag i advent.

I kirken begynder det nye altså, før det nye er kommet til verden. I kirken starter vi med forberedelsen, hvor vi venter på julens budskab om, at Gud er blevet menneske som os. 

Det kirkelige nytår adskiller sig fra andre markeringer af nytåret, fordi vi i kristendommen ikke rigtig lægger vægt på hverken nytårsforsætter eller det tilbageskuende. I det kirkelige nytår handler det om den fremtid, der er gået i gang allerede her og nu.

1. søndag i advent betyder også, at vi i kirken begynder forfra på samlingen af bibeltekster, der bliver læst ved kirkens gudstjenester. I løbet af kirkeåret fra advent til advent får vi så fortalt hele historien om Jesus.

Advent er ventetid

I adventstiden forbereder vi os på julen og budskabet om, at Jesus er blevet født, på samme måde som vi i fastetiden forbereder os på påsken og budskabet om, at Jesus er genopstået fra de døde.

Den forberedelse er lidt alvorlig. Advent er en forberedelse på den store glæde, det er, at Gud julenat kom til jorden og blev menneske som os. 

Så selv om vi derhjemme pynter op og gør det festligt, ligesom de gør det i butikker og på gaderne, så starter kirkens julefesten først julenat. 

Advent er en forberedelse til jul

Advent er ventetid. I adventstiden venter vi på julenat og det svar, Gud giver ved at komme os i møde og lade sig føde som almindeligt menneske her på jorden. Når man venter på noget, så har man en forventning til det, man venter på.


Den tid man venter, kan være fyldt med eftertænksomhed. Sådan er det i kirken i adventstiden.


Advent, det er tiden, hvor vi forbereder os på julens budskab om ”fred på jorden til mennesker med hans velbehag”.

Ordet advent

Ordet advent er en forkortelse af det latinske udtryk 'adventus Domini', som betyder 'Herrens komme' eller 'Herrens ankomst'.

Så i adventstiden venter vi på det, der kommer til os. Vi venter på julenat og budskabet om, at Jesus er blevet født.

Lilla er kirkens farve ved advent

Den lilla farve bliver i kirken brugt som symbol på perioder, hvor vi venter på en særlig stor kristen begivenhed. Lilla benyttes i ventetiden før jul og før påske – så lilla bruges i de perioder, hvor der ventes på en afklaring; lilla indvarsler forløsningen: Jesus, der bliver født, og Jesus der overvinder døden.

Lilla betegner bod og alvor. Det er forberedelsestiden og ventetiden op mod de to store begivenheder: jul og påske.

Den lilla farve symboliserer det afventende og uafklarede. Lilla er jo en blandingsfarve. Den er kombinationen af blå og rød – den svale blå og den varme røde. Lilla repræsenterer overgangen mellem de to farver. 

Derfor er lilla også et symbol på, at vi i adventstiden er midt i overgangen fra det gamle til det nye. 

Lilla bruges ligeledes i fastetiden, hvor vi i kirken forbereder os på påsken og budskabet om, at Jesus har overvundet døden.

Til jul bruger kirken den hvide farve til at udtrykke renhed, uskyld. Hvid er det lys, der giver indsigt og glæde. Den hvide farve er glædens og festens farve.

Rød er blodets farve (2. juledag) og ildens farve (pinsen).

Vær velkommen Herrens år

N.F.S. Grundtvig har skrevet to nytårssalmer. En til kirkens nytår, 1. søndag i advent, og en til kalenderens nytår, 1. januar. Begge dage holder vi særlige gudstjenester.

Nr. 74 i salmebogen er Grundtvigs adventssalme. Her får vi en gennemgang af de vigtigste højtider i kirken: jul, påske og pinse. Vi skal forstå, at det nye kirkeår bygger på hele evangeliet om Jesus. Så når vi i adventstiden forbereder os på, at Jesus kommer som et nyfødt barn, så glæder vi os til den Jesus, der allerede er ankommet og allerede er genopstået

  1. Vær velkommen, Herrens år,
    og velkommen herhid!
    Julenat, da vor Herre blev fød,
    da tændte sig lyset i mørkets skød.
    Velkommen, nytår, og velkommen her!

  2. Vær velkommen, Herrens år,
    og velkommen herhid!
    Påskemorgen, da Herren opstod,
    da livstræet fæsted i graven rod.
    Velkommen, nytår, og velkommen her!

  3. Vær velkommen, Herrens år,
    og velkommen herhid!
    Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
    da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
    Velkommen, nytår, og velkommen her!

  4. Vær velkommen, Herrens år,
    og velkommen herhid!
    Herrens år med vor Guds velbehag
    nu bringer os glæde hver Herrens dag.
    Velkommen, nytår, og velkommen her!