02/01/2026 0 Kommentarer
Stjernestunder – alle mennesker har en historie at fortælle
Stjernestunder – alle mennesker har en historie at fortælle
# Nyheder

Stjernestunder – alle mennesker har en historie at fortælle
I løbet af året inviterer Høje Taastrup Kirke til Stjernestunder – en række formiddage med nærvær, fællesskab og livsfortællinger. Her mødes vi for at høre foredrag om almindelige menneskers ualmindelige liv, spise sammen og nyde det nære fællesskab på tværs af alder og livssituation.
Næste Stjernestund finder sted søndag den 18. januar og begynder med gudstjeneste kl. 10.00 ved sognepræst Jesper Knudsen, efterfulgt af kirkekaffe.
Kl. 11.30 fortsætter dagen med fortælling i kirken og efterfølgende smørrebrød i Pensionisternes Hus, Bygaden 21. For gangbesværede vil der blive arrangeret kørsel.
Denne søndag kan du opleve foredraget “Et liv uden syn – men med udsyn” med Kristina Nielsen. Med varme, humor og ærlighed fortæller hun om at vokse op som blind, gå i almindelig skole, tage en uddannelse og finde sin vej i livet – og i troen – som præst. Hun deler sine erfaringer med mod, hverdagens glæder og udfordringer samt Guds nærvær i livet og viser, hvordan det ikke nødvendigvis er synet, men udsynet, der former os som mennesker.
Arrangementet er åbent for alle.
Pris for spisning: 35 kr.
Børn og unge under 18 år: Gratis.
Der kan betales på dagen enten kontant eller via MobilePay.
Tilmelding senest ugen inden ved at skrive eller ringe til
chas@km.dk - 21 38 63 94
Gangbesværede, som ønsker at deltage, kan ringe til kirkebilen dagen før inden kl. 15 på 48 48 48 48.
Vi glæder os til en formiddag med fortælling, fællesskab og stjernestunder i Høje Taastrup Kirke.
Kommentarer