Du er her: 

En rigtig kirkestol

Denne jagtstol blev designet af Erling Jessen i 1960

Høje Taastrup Kirkes kapel er opført i 1968 efter tegninger af præstesønnen og arkitekten Erling Jessen

Det indre af Høje Taastrup Kirkes kapel, opført i 1968

Erling Jessens gravsten 1935-1987

Hvis man har brug for at at sidde både kirkeligt, godt og stilfuldt kunne man vælge den 'jagtstol', som præstesønnen og arkitekten Erling Jessen har designet. Den er som båret af ånd...

 
Den nyeste kirkebygning i Høje Taastrup er fra 1968. Det er det hvide kapel, som ligger i kirkemuren mellem kirken og præstegården.

Kirkens kapel er tegnet af arkitekten Erling Jessen. Og det har han haft gode forudsætninger for at gøre. Som søn af pastor Niels Emil Jessen var han født og opvokset i Høje Taastrup Kirkes præstegård.

Erling Jessen har også været arkitekt på andre kirkebygninger. Han har tegnet Sankt Jørgens Kirke i Næstved. Og han er arkitekten bag den store sognegård ved Nærum Kirke.
›Se Sankt Jørgens Kirke 
›Se Nærum Kirkes sognegård

Jagtstol - kirkestol
Og så er vores præstesøn, Erling Jessen, arkitekten bag den sejeste udgave af den berømte 'jagtstol'. Den designede han i 1960.

Der er et eller andet ved den stol, jagtstolen. Den er storslået og enkel. Og når nu stolen er designet af en knægt, der er vokset op side om side med Høje Taastrup Kirke, så får stolen også noget forsonende og kirkeligt ved sig. 

Det er tydeligt, at Erling Jessens 'jagtstol' er inspireret af Børge Mogensens 'den spanske stol', men Erling Jessens stol er bare mere stilren og indbydende.

Erling Jessens 'jagtstol' er let og svævende, som er den båret af ånd.

– 
 

Del dette: