Du er her: 

Få kontakt til Høje Taastrup Kirke og bliv biskop

Der må være et eller andet ved Høje Taastrup Kirke, som giver et særlig solidt fundament i livet. For efterhånden har kirken leveret biskopper til både Viborg, Aalborg og Aarhus stifter.

Hele tre gange er personer med tilknytning til Høje Taastrup Kirke endt med at blive biskopper. Det er åbenbart et sted, som udstyrer mennesker med lige netop det kirkelige fundament, der skal til, for at de kan påtage sig opgaven som det kirkelige overhoved i et stift.

1673 biskop i Viborg 
Søren Sørensen Glud, som var blevet præst ved Høje Taastrup Kirkes i 1648, bliver i 1661 gift med Ida Moth, der var datter af Frederik III's hoflæge Poul Moth. Det ægteskab giver en nær tilknytning hoffet, og i 1673 udnævner Frederik III Søren Sørensen Glud til biskop i Viborg.

1888 biskop i Aalborg 
Vilhelm Carl Schousboe var blevet præst ved Høje Taastrup Kirke i 1868. Han valgte at navngive sin ældste søn med sit eget navn: Vilhelm Carl Schousboe. Denne søn begynder at læse teologi og bliver præst.

Sønnen Vilhelm Carl Schousboe bliver i 1888 biskop i Aalborg. Den udnævnelse kan han sikkert takke sin opvækst ved Høje Taastrup Kirke for. Han beklæder bispesædet til år 1900 og får sit portræt malet af Michael Ancher. 

1916 biskop i Aarhus 
Thomas Larsen Schiøler var præst ved Høje Taastrup Kirke i to år: 1885-1887. Og de to år har uden tvivl givet ham den kirkelige ballast, han har skullet bruge for i 1916 at blive valgt som biskop over Aarhus Stift, hvor han sad til 1931.

 

 

Del dette: