Du er her: 

Fra altervin til snaps

Sogneudflugt til Sankt Nikolai Kirke i Køge

Efter gudstjenesten Kristi himmelfartsdag var 27 personer fra menigheden på sogneudflugt til Sankt Nikolai Kirke i Køge.

Det er en god helligdag, når man både har fået plads ved nadverbordet og ved frokostbordet. Hvis helligdagen samtidig indebærer oplevelsen af to kirker, så mangler der ikke noget.

Høje Taastrup Kirkes traditionsrige sogneudflugt ligger altid på Kristi himmelfartsdag. Her er der god mulighed for godt vejr. Og sådan var det også i år.

Efter gudstjeneste og nadver i vores egen kirke, gik turen med bus ned til Køge, hvor vi besøgte Sankt Nikolai Kirke, som blev bygget i 1288, da Erik Menved havde gjort Køge til købstad.

Efter rundvisning i Sankt Nikolai Kirke slentrede alle i solskinnet ned til Køge Havn, hvor der var frokost på Skipperkroen. Og her kunne man få øl og snaps til.

› Se alle billeder her

 

 

Del dette: