Du er her: 

Sognepræst Søren Sørensen Glud

Præst ved Høje Taastrup kirke
1648 – 1673
Derefter biskop i Viborg


Vita

Søren Sørensen blev født i Glud 30. maj 1621 (døde 25. februar 1693 i Viborg).

Forældre: provst, sognepræst til Glud og Hjarnø Søren Andersen Jelling (1590-1681) og Maren Sørensdatter (1593-1666).

Glud gik først i Horsens skole.

Fra 1636 kommer han på kostskole i Vor Frue skole i København, hvorfra han i 1642 bliver student.

Læser teologi 1642-1648.

11. juni 1648 får Søren Glud embede som præst ved Høje Taastrup Kirke. Han bliver ordineret tre dage senere, den 14. juni.

Den 8. juli 1649 bliver den 28-årige Søren Glud gift med den 40-årige Kirsten Clausdatter Ford (Førd), som var enke efter den foregående sognepræst i Høje Taastrup, Laurits Villumsen, der var død i 1648. Kirsten Clausdatter Ford var datter af sognepræst i Torslunde og Ishøj Claus Clausen Ford. Det ægteskab varer 11 år til Kirsten Clausdatter Ford dør 22. maj 1660.

-

Roskildefreden 1658 
Fredsforhandlingerne 16.-18. februar 1658 indledtes i Høje Taastrup Kirkes præstegård med blandt andre Korfitz Ulfeldt for Sverige, Christen Skeel for Danmark og mæglerne Toulon for Frankrig og Meadow for England, det endte med vor skændigste fred (efter overleveringen) på grund af Clas Totts aflytning bag himmelsengsgardinerne af danskernes eftergivende samtale. 
Freden blev færdigforhandlet og underskrevet i Roskilde den 26. februar 1658.

-

Forbindelse til kongen
Søren Sørensen Glud bliver gift 2. gang 30. juli 1661 i København med Ida Christine Moth, (født 26. august 1644 i Kiel, død i en alder af 44 år den 15. juli 1689 i Viborg). Hun er datter af kgl. Livlæge (hofmedicus hos Frederik III), dr.med. Poul Moth (1600-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84). Ida Christine er 23 år yngre end Søren.

Derved kommer Søren Glud til at tilhøre det mægtige Mothske parti.

Den anden hustru, Ida, var storesøster til Sophie Amalie Moth, (1654-1719), der som 16-årige i bliver 1671 Christian V's elskerinde. Sophie Amalie Moth var godt til at betjene kongen, som han ønskede – til gengæld opfyldte kongen hendes ønsker, også når det gjaldt ønsker om goder til familien.

Efter indgåelsen af ægteskabet med Ida Christine Moth får præsteembedet ved Høje Taastrup Kirke tilført betragtelige midler, så der bl.a. kan bygges store avlsbygninger.

Indflydelsen fra svigerinden og svigerfar bevirker, at Søren Glud som ukendt præst bliver udnævnt til biskop (Superintendent) i Viborg 1673.

Søren Glud kreeredes 1675 per bullam til dr. theol.

Hans mærkelige ophøjelse bragte ham dog mange bryderier, og han var særlig udsat for angreb af Viborgpræsten Jacob Worm (som i 1669 er lektor på latinskolen i Slangerup, hvor han lægger sig ud med den unge præst Thomas Kingo). I 1681 bliver Jacob Worm ved Søren Gluds mellemkomst dømt for majestætsfornærmelse (Worm har bl.a. skrevet en vise om forholdet mellem kongen og Sophie Amalie) og siden forvist til Tranquebar i Ostindien.

Søren Glud bliver adlet 20. marts 1679, hvorved han bliver indlemmet i adelstanden. Det betyder, at han i åren 1681-82 kan sørge for, at bispestolens indtægter bliver forøget betydelig.

Han deltog i revisionen af Danske lovs 2. bog (1683) og i forhandlingerne om de reformertes retsstilling i riget. Ligesom landets andre biskopper frarådede han regeringen at give dette religionsparti fri religionsudøvelse.

1690 udvalgtes han til i forbindelse med Mogens Skeel til Fusingø og provst Søren Sevel at dømme i skilsmissesagen mellem Marie Grubbe og hendes anden mand, Palle Dyre.

Søren Glud har skrevet en ligprædiken over Christen Skeel (1693).

-

Død
Dødsårsag: fik en rørelse og døde straks derefter mellem den 24. og 25. februar 1693 i Viborg, 71 år og 8 måneder gammel. Blev begravet i domkirken.


 
 

 

 

 

 

 

♦ 30. maj 1621

 25. februar 1693


Inventar fra Søren Sørensens periode ved kirken

Præste- og degnestol 1650
Præste- og degnestolene bliver anskaffet omkring år 1650. De er udført i bruskbarok af Morten Snedker, København. De to stole har gavle med englehoveder og drueklase på døren.
Præste- og degnestolene var placeret så de flankerede alteret, og de havde grønne fortræksgardiner. I præstestolen ses blækklatstænk fra præstens gåsepen.
Præste- og degnestolene bliver i 1913 flyttet væk fra deres oprindelige placeringer og stillet som de forreste kirkebænke.

-

Oprindelige kirkebænke
Formodentlig har de øvrige kirkebænke også haft lignende udskårne gavle og døre før de nuværende af støbejern - men hvornår? - og hvor er de nu, paneler i et herskabshus?

-

Kården 1659
Kården over tårnbuen og mindetavle (som er nævnt i præsteindberetning fra 1758, men ikke længere findes) med tysk indskrift over Johan Skytte, svensk fendrik i Feltmarskal Douglas regiment, dødelig såret ved stormen på København 11. februar 1659 død 20. februar. Tavlen hang neden i hvælvingen.

-

Lade- og avlsbygninger 1668
For midler fra hoffet bliver der til præsteembedet ved Høje Taastrup Kirke bygget store lade- og avlsbygninger, og der bliver købt ekstra jordtilliggender i 1668.

Fra ladebygningen 1668 (senere fredet, brændt 16/7 1935 ligesom avlsbygningerne), som dannede den nordlige del af kirkegårdsmuren, stammer de to bjælker, der er anbragt på våbenhusets væge.
På den ene står: Øverste linje: "PARTIM NOSTERIS NATI SUMUS 15 juni Anno 1668".
På anden står "Gud bevare din indgang og din udgang" "Søfren Søfrens Glud, Ida Christine Moth."
De sad begge i den gang, der gennem laden førte fra præstegården til kirken.

-

Sølvkalk 1668
I 1668 anskaffes en sygekalk til kirken. Det er sølvkalk på 11 cm med tilhørende sølvvinflaske og lille sølvbæger graveret "Jesus" på foden: "kgl. Ma. RETTESCHRIFFER Jens SeveringBorman, Kirke Werrge til Taastruge Kirche 1668".