Du er her: 

Sognepræst Johannes Ferdinand Fenger

Præst ved Høje Taastrup kirke
1854 – 1861
lic. theol.


Vita

Johannes Ferdinand Fenger blev født 30. marts 1805 på Christianshavn, han døde 9. maj 1861 i Høje Taastrup.

I en alder af 7 år kom han i Borgerdydskolen, og noget over 16 år gammel blev han i 1821 student. Fire år efter tog han theologisk Attestats med Udmærkelse, og derpå blev han Lærer i Borgerdydskolen.

Da han havde en usædvanlig smuk og sympathetisk Sangstemme, blev der gjort ham et fordelagtigt Tilbud om en Ansættelse ved Operaen, men det afviste han uden Tøven, da hans Hu stod til kirkehistoriske og sproglige Studier.

1827 vandt han Universitetets Guldmedaille for en Undersøgelse af de ældste Kirkefædres Lære om Djævelen og Dæmonerne, og Aaret efter forsvarede han for Licentiatgraden i Theologi en Afhandling om Celsus, en af Kirkens ældste Modstandere. Kort efter tiltraadte han med offentlig og privat Understøttelse en Udenlandsrejse, der strakte sig over 3 1/2 Aar. Først opholdt han sig et Aars Tid i Berlin, hvor han under Neanders og Hengstenbergs Paavirkning gjennemlevede en alvorlig religiøs Krise, der førte ham til Brud med den Rationalisme, som han før havde hyldet. Fra Berlin rejste han over München og Wien til Rom, hvor han med Iver lagde sig efter Syrisk, og der fra gjennem Schweits til Paris, hvor han oplevede Julirevolutionens Dønninger. Der traf han en Nordamerikaner ved Navn Richmond, med hvem han gjorde en Rejse til Grækenland og Tyrkiet for at studere Oldtidsminderne og Folkelivet, og først i Efteraaret 1831 vendte han hjem, rig paa Kundskaber og Livserfaring.

Efter Hjemkomsten nyttede han sin Ret til at bestige Universitetets Kathedre til at holde Forelæsninger over den nygræske Poesi og over de messianske Salmer, og 1833 deltog han sammen med sin nære Ven P. T. Hald og C. T. Engelstoft i Konkurrencen om den ved Fogtmanns Udnævnelse til Biskop ledig blevne Plads i det theologiske Fakultet. Engelstoft gik af med Sejren, men Fenger og Hald fik ”en særdeles Ros og Anbefaling til Kongen”.

Da Haabet om en Lærergjerning ved Universitetet således var glippet, besluttede han straks at søge præsteembede, og inden Året var omme, var han udnævnt til præst i Lynge og Broby. Skønt hans forgænger havde været en dygtig og nidkær mand, var der ikke meget liv i de to sogne, men efter Fengers komme blev alt bedre. Kirkerne begyndte at fyldes, og ved gudelige Forsamlinger eller ”Aftenlæsninger” rundt i sine opvakte Sognefolks Huse arbejdede Fenger for at udbrede kristelig Oplysning og for at lede det religiøse Liv i et sundt Spor.

I det nære Sorø havde han i Ingemann og Wegener gode Venner, der delte hans Sans for Poesi og Historie, og i et Par Mils Afstand sin ældre Broder  Peter Andreas Fenger, der var ham en trofast Raadgiver i alle Embedssager. De nidkære Præster i denne Egn af Landet fandt hurtig hverandre, og F. blev snart Sjælen i et Broderkonvent, der omsluttede de såkaldte ”12 Apostle i det hellige Land”.

Ved Siden af Præstegjerningen fik F. Tid til meget andet. Han var en Ven af Missionssagen, i mange år (fra 1836) Formand for dansk Missionsselskab og Redaktør af ”Dansk Missionsblad” (1842-51), og til Missionshistorien har han ved sin Skildring af den trankebarske Mission (1843) ydet et ret betydeligt Bidrag. Sammen med V. Birkedal udgav han ”Vidnesbyrd fra Herrens Hus” (1847), en meget skattet Postil af forskellige danske Præster, og tillige tog han jævnlig del i forhandlingen af kirkelige spørgsmål. Både sognebåndsløsningen og religionsfriheden havde i ham en varm Talsmand, og han søgte at vække og nære Sansen for Frihed og Danskhed i sin nærmeste Kreds.

Som sin ældre Broder var han en Discipel af Grundtvig, men ligesom denne tillod han sig på flere Punkter, som i Missionssagen, spørgsmålet om de gudelige Forsamlinger og om Præstefriheden, at gå sine egne Veje. Vore kirkelige Blade og flere småskrifter bære Vidne om, at han ikke lagde de videnskabelige Sysler på Hylden, fordi han var bleven en nidkær Præst, og gennem Roskilde Præstekonvent, et Stiftskonvent for Sjælland, til hvis Oprettelse han væsentlig havde givet Stødet, fik han Lejlighed til at påvirke mange Embedsbrødre.

Det var på dette konvent, at tanken om dannelsen af et Selskab for Danmarks Kirkehistorie først blev fremsat, og denne tanke blev for en væsentlig del ved Fengers hjælp ført ud i virkeligheden (1848). Han viste også sin Kjærlighed til det unge Selskab ved jævnlig at tage Ordet på dets årlige Møder og ved at give Bidrag til dets Tidsskrift. Allerede før Selskabet for Danmarks Kirkehistorie var blevet dannet, var der på Roskilde Præstekonvent udtalt en anden spirekraftig Tanke, som ligeledes straks var blevet knæsat af F.: Tanken om en ny Salmebog.

Fenger, der sammen med sin yngre Broder  Rasmus Theodor Fenger havde udgivet flere mindre Samlinger af Festsalmer, var fortrinlig rustet til et sådant Arbejde, og han blev et virksomt Medlem af det Udvalg, der udarbejdede den nye, såkaldte Roskilde Konvents Salmebog, som efter flere Omarbejdelser blev autoriseret til Kirkebrug 1855. Også af den i 1853 nedsatte kirkekommission var F. medlem, og i den stillede han et Forslag om, at Præsterne, hvis de ønskede det, skulde kunne fritages for medvirkning ved afsluttelsen af ægteskab mellem fraskilte, og om, at Ægteskab i slige tilfælde skulde kunne indgås for den borgerlige øvrighed.

Endnu inden kommissionens arbejde var til ende, blev Fenger forflyttet til Høje Taastrup i 1854, og der virkede han til sin død, i de sidste år med en medhjælper ved sin side.

1859, under et præstekonvent i sin egen præstegård, blev han nemlig ramt af et slagtilfælde, og han fik hverken sin førlighed eller sin smukke fangstemme igen. Kristi Himmelfartsdag, 9. maj, 1861 kom et nyt slag, som medførte døden.

I 1834 havde Fenger ægtet Marie Magdalene Boesen, datter af justitsråd Johannes B., kontorchef i Rentekammeret. Med hende ved sin side dannede han et lykkeligt hjem, i hvilket der opvoksede en talrig børneflok.

Ingemann, der var en hyppig gæst i Fengers hjem, fik der den første tilskyndelse til sin kendte julesang: ”Julen har bragt velsignet Bud”, i hvilken ordene: ”Dans lille Barn paa Moders Skjød” sigter til et indtryk fra Lynge Præstegaard.


Havde et nært venskab med digteren B.S. Ingemann.

-

Vest for våbenhuset, under vinduet i kirkens vestlige ende står et monument i empire over licentiat Johannes Ferdinand Fenger, død 1861

Monumentet er formet som en stele med palmetgavl og med indsat marmorrelief af en engel med palmegren.

 

 

 

 

 

 

♦ 30. marts 1805

 9. maj 1861