Du er her: 

Høje Taastrup Kirkes historie

Af fhv. kirkeværge Hans Laurits Hansen

Midt på heden, den frugtbare slette mellem København, Roskilde og Køge knejser Høje Thorstrup kirke højt imod sky. Den kan ses meget langt omkring og er den største middelalderlige landsbykirke i vid omkreds. Tårnet er 30 m højt. Kirkens indvendige længde er ca. 36 m, bredden 6 m, og den er inddelt i 7 hvælvinger 6 m høje. Den skal have været brugt som sømærke engang og er antagelig opført omkring 1050-1150.

I Svend Estridsens tid begyndte man at bygge stenkirker. År 1030 byggede Ulf Jarls enke Estrid en domkirke i Roskilde af kildekalk. Hvem der har bygget Høje Tåstrup kirke, ved man ikke; det kan have været en høvding ved navn Thorsten, som har ladet den opføre (Saxo kalder byen Thorstenstorp).

Det har varet mange år at bygge en kirke, der skulle hentes og bruges mange læs kildekalk. Der var kildekalk at finde i Torslunde og i Roskilde, men måske er den hentet fra Stevns og sejlet op til Store Vejleå, læsset over i præmme, trukket op til Valby og siden med heste og vogne kørt op til kirken. Nationalmuseet mener, at 40 stk. munkesten var et stort læs på datidens dårlige veje og med tidens usle vogne og heste. Så skulle der køres grus i store mængder. Grusen er vel hentet i Valby eller i Baldersbrønde, begge steder er der god grus i store mængder. Så var der marksten, der skulle hentes, de meget store blev flækkede til grundsten, de mindre anvendt til fyld og sammen med en vælling bestående af grus og kalk hårdt stampet sammen i mellemrummet mellem yder- og indermur. Kalken skulle jo brændes, og der blev opført kalkovne flere steder. I haven til Bygaden nr. 53 har man for nogle år siden fundet rester af en kalkovn. Der er brugt store mængder kalk, murene i kirkebygningen og tårnet har stået de mange hundrede år uden støttepiller, det har været godt arbejde.

Sakristi og våbenhus, kvindernes indgang og tårnet er opgørt i tidsrummet 1250-1400, men nu byggede man af munkesten. Disse er vel brændt i Hakkemose, hvor leret er godt, og hvor der siden kom til at ligge et meget stort teglværk. Under Valdemar den Store (1157-82) begyndte man at brænde munkesten.

Da tårnet blev opført og koret udvidet o. 1400, nedbrød man først gavlene og brugte de gamle materialer, så langt de rakte, og derefter byggedes ovenpå i munkesten.

 

Billedtekst: Tårnets vestside med de store sokkelsten

Billedtekst: Orglet i baggrunden af billedet er taget i brug 1978

 

Kirken har opringdeligt haft 6 små vinduer (et af dem ses endnu over den søndre indgangsdør) og bjælkeloft, men da koret blev udvidet, er bjælkeloftet erstattet med hvælvingerne, hvilket tydeligt ses deraf, at pillerne, der bærer hvælvingerne, er bygget ”ind” i kirken i den ældste del af kirken, mens de i den østlige del (koret) er sammenbygget med muren og således må være bygget samtidig med denne.

I koret findes oprindelig døbefont af granit med afløbshul og afledningsrende for dåbsvandet ned langs foden. I fonten et messingfad af sydtysk oprindelse fra omkr. 1550. Ved dåb bruges et sølvfad fra 1701. Dette fad er skænket af Anders Hansen og hustru. Han var klokker og kirketjener ved Sct. Nikolaj kirke i København, men stammede fra Høje Tåstrup. Ved døbefonten hænger et fontelåg af kobber. Dette blev af kirkeværge Hans Laurits Hansen fundet glemt i en masse gammelt ragelse på kirkeloftet i 1930 og bekostet istandsat af denne.

Bag alterbordet med billederne af Jesus og hans apostle (fra 1584) findes oprindeligt muret alterbord af munkesten, med relikviegrav for apostlen Bartholomæus, til hvem kirken er viet – en stor sjældenhed, idet der i hele Norden kun vides af en halv snes kirker, der er viet til apostlen Bartholomæus. Hans billede findes på alterbordets nordside, hvor han ses stående med den kniv i hånden, hvormed han blev levende flået.

Altertavlen er fra 1614 og alterbordets forplade fra 1584.
Det danske rigsvåben er anbragt øverst på altertavlen. Nadverordene er citeret i sidefelterne.
Billederne nederst forestiller Jesus med 12 apostle.

Billedtekst: Prædikestolen fra ca. 1620

Billedtekst: Altertavlen er fra 1614 og sidst restaureret i 1950 af pastor Toft, Tåstrup

På alterbordet findes 2 lysestager fra 1500-tallet, endvidere en 7-armet lysestage, skænket af lærer Nørregaards enke, Inger Nørregaard. Opad søndre korvæg findes 2 ligsten, den østligste sat over provst Erik Michelsøn, sognepræst her og provst til Lille-herred. Lille-herred opgik siden i Smørum herred, men bestod fra Arilds tid af sognene: Høje Tåstrup, Sengeløse, Torslunde og Ishøj. Den vestligste ligsten er sat over kirkeværge Jens Olsen og hustru Kirstn Pedersdatter. Hans navn findes nævnt både her, på altertavlen og den ene af klokkerne, så han har ikke været uden betydning i sin samtid, men det morsomste ved stenen er den gamle fortælling der knytter sig til den.

Billedtekst: Alterkalken fra 1605

Denne sten, sagde de gamle, er lagt over en hund. Den lå tidligere ude på kirkegården – og de gamle ”hadede” denne sten, ligesom konfirmanderne behandlede den respektløst, gled på den og sled inskriptionen ud. En fornem frue skulle for mange år siden have tvunget en Høje Tåstrup-præst til at begrave sin skødehund for sig med kristen begravelse. Dette fik præsten ganske vist godt betalt. I klingende mønt som ved en herremands begravelse og tilmed 5 tdr. land eng ved Roskilde kro, den såkaldte Fruens eng eller Hundeholmen, men begravelsen rygtedes og kom desværre biskoppen for øre. Præsten kom da i strengt forhør hos bispen, men lsap heldigt fra hundebegravelsen ved at forære bispen en stor sølvkande i hundens navn som hundens testamentariske gave til stiftets biskop. ”Hvadbeha’ har den salige hund også tænkt på mig?” sagde biskoppen. Ja, når hans højlærde højarværdighed kunne omtale hunden som salig, så håbede da præsten på at få tilgivelse, og det fik han.

I koret findes yderligere et par mindre stentavler, den ene på dansk, den anden med latinsk inskription, men begge med samme indhold. Den opmærksomme vil bemærke, at der er anvendt to sæt bogstaver på begge tavler, både gotiske og latinske, og åbenbart ganske tilfældigt imellem hinanden, men sammentælles de latinske bogstavers talværdi fås på begge tavler til facit: 1725. I 1725 må Sct. Bartholomæi kirke altså være blevet ”overtækket og overhvidtet”.

I sakristiet findes ligsten over etatsråd Jens Andreasen. Af stenens tekst fremgår det, hvor mange legater han lod oprette. Disse eksisterer stadigvæk, skønt valutarisk set stærkt reducerede.

I 1862 var her i kirken 62 stolestader, alle med døre for. Heraf var de 23 forsynet med bræddegulv, resten var med brændt stengulv med træfodskamler.

Prædikestolen fra 1620 har oprindeligt haft muret opgang, men da stolen blev flyttet nærmere op imod koret af provst Heegaard, mistede den sin murede opgang, hvis munkesten var ganske hulslidte af mange års brug, og da den siden atter vendte tilbage til sin gamle plads, hvor den alligevel viste sig bedst placeret, undlod man at gengive den en munkestensopgang.

I buen ind mod tårnrummet hængte i gamle dage en mindetavle over den svenske fenrik Johan Schytte, som blev såret under stormen på København 11.2.1659 og døde den 20. i samme måned. Nu er tavlen væk, forgået af ælde, men der hænger en kårde på tavlens plads, hvorom man mener, at den har tilhørt den svenske fenrik.

Kvindernes indgang lod Fenger indrette til ligkapel ved at lade døren ind til kirken tilmure. Ved 8 mandssynet i 1661 benævntes det som ”Kalkhuset” og brugtes til opbevaring af strandsand, kalk m.m. Efter Nationalmuseets ønske er den tilmurede dør blevet åbnet i 1962, og da et nyt fritliggende ligkapel er bygget og taget i brug i 1968, anvendes kvindernes indgang påny som i gamle dage, om end ikke af kvinder alene.

Her er nu kort fortalt især de mest markante ting om Høje Tåstrup kirke, men den som kommer her tit og er opmærksom overfor alt, hvad der knytter sig til den gamel kirke, han vil stadig opdage nye ting. Han vil opleve:

Hvad hånden former, er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af dem, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod.

(Johs. V. Jensen)

 

Billedtekst: Gamle bondemøbler (fra ca. 1750) fra Hedebo-egnen – placeret i våbenhuset.

Billedtekst: Præstens dør – på højre side mindetavlen om fredsforhandlingerne med svenskerne i 1658 – på venstre side mindetavle om kampen mellem kong Knud og kong Svend i 1149.

Redigeret ved Edvard Nielsen, præst i Høje Tåstrup sogn.