Du er her: 

Kort og luftfoto af Høje Taastrup by og kirke 1785 til 2017


1785

Det ældste kort over Høje Taastrup er lavet i 1785. Byen kaldes "Höye Tostrup".

Vejen, der går på tværs i øverste venstre hjørne, er Roskildevej. Over Roskildevej ligger "Præstegaards Engene".

Rundt om præstegården ligger "Præstegaardens Toft". Og uden om den ligger "Præstegaardens Vænger".

Formen på præstegården og dens avlsbygninger er antagelige den form præstegården har fået, efter pastor Søren Sørensen Glud i 1660'erne fik store økonomiske midler fra kongehuset til at købe jord og bygge nyt.

Hele kortet fra 1785:

Kirkelig begravelse af hund

Præsteholmene

Oppe i øverste højre hjørne af kortet fra 1785 ligger en mark, der kaldes "Præsteholmene". Marken ligger nord for Roskildevej, omtrent hvor Klovtoftekrydset ligger i dag.

Der er et bemærkelsesværdigt langt stykke vej fra præstegården op til "Præsteholmene". Måske er der tale om den mark, som knytter sig til beretningen om, at datteren efter en rig bonde forærede præsten ved Høje Taastrup Kirke et stykke jord mod til gengæld at få en kirkelig begravelse af sin hund.

I kristendommen har der aldrig været nogen praksis for begravelse af dyr, så biskoppen blev sur. Men han faldt ned, da han blev bestukket med noget sølvtøj.


1807

Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1807.

Boligdelen af præstegården brændte i 1805. Det er antagelig en ændret placering af præsteboligen, der giver den nye form på præstegården.

På dette kort er alle huse i Høje Taastrup tegnet med. Byen kaldes stadig "Höye Tostrup".

Dette kort er - ligesom kortet fra 1785 - blevet brugt i 1840'erne ved optegnelsen af jernbanen mellem København og Roskilde, som åbner i 1847. Den projekterede jernbane ses som den brede grå linje, der går på tværs syd for byen.


1898

Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1889.

I byens navn er y udskiftet med j: "Höje Tostrup".

Som det ses af de indtegnede bygninger er byen næsten ikke vokset i de forløbne 91 år. Men nede ved Tostrup Valby, hvor stationen blev placeret, var en rivende udvikling gået i gang.


1914

Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1914.

På dette kort fra 1914 er o'et i Tostrup blevet til et å: Taastrup.
Men på næste kort fra 1922 kaldes landsbyen i et ord for Höjetostrup.


1922

Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1922.


1950

Luftfoto af Høje Taastrup Kirke fra omkring 1950


1954

Luftfoto af Høje Taastrup Kirke i 1954 fra Krak Kort, COWI/Geodatastyrelsen.

› map.krak.dk

Høje Taastrup er stadig en lille landsby omgivet af marker, men nede omkring Taastrup station er Taastrup by blevet stor.


1964

Kort over Høje Taastrup og kirken fra 1964.


2005

Luftfoto af Høje Taastrup Kirke omkring 2005 fra Microsoft Bing Maps, Blom.

› bing.com/maps

Foran kirkegården ses missionshuset, som nu er revet ned. 

I præstegårdshaven er der stadig store træer på det sted, der nu er en stor åben græsplæne.


2017

Luftfoto af Høje Taastrup Kirke i 2017 fra Krak Kort, COWI/Geodatastyrelsen

› map.krak.dk