Du er her: 

Store Bededag og den kristne bøn


Ikke så hellig at det gør noget

Store Bededag er ikke en rigtig helligdag. Det er en særlig dansk helligdag.

I modsætning til andre helligdage, har Store Bededag ikke en baggrund i bibelen. 

Til gengæld er Store Bededag en tradition i den danske folkekirke. Her er dagen så vigtig, at det giver danskerne en fridag.

De hellige og alvorlige dage

Forklaringen på at vi har fået Store Bededag skal findes tilbage i katolsk tid.

Den gang var en del af årets dage sat af til at bede og gøre bod. Det var en stribe onsdage og fredage.

Man gjorde bod ved at angre sine synder og bede Gud om tilgivelse. 

Det kunne være som forberedelse til at få nadver om søndagen eller som forberedelse til en af de store helligdage. 

Bedende hænder

Nu kun én fredag om året

De mange dage, der tidligere var sat af til at bede og gøre bod, blev i 1686 slået sammen til en enkelt dag: Store Bededag. 

Den gang besluttede man, at Store Bededag skulle ligge på den fjerde fredag efter påske, og det har vi holdt fast ved siden.

Derfor har vi i foråret en ekstraordinær fredag, hvor vi har fri til at bede. Og det er der meget godt ved.

Så har vi en dag med tid til at gøre lidt mere ud af vores samtale med Gud – en dag med ro og fred til at tænke os om.


Konfirmation på Store Bededag

I Høje Taastrup Kirke er der tradition for, at Store Bededag er konfirmationsdag.

Og fordi vi er heldige at have så mange konfirmander, at konfirmationen ikke kan klares på en enkelt dag, har vi også konfirmation om lørdagen.

Den tradition med at bruge bededag til konfirmation giver god mening, fordi bededag er en ekstra helligdag, som ikke udspringer af en særlig kristen tradition.

Store bededag er dansk opfindelse, som kristne kirker i andre lande ikke har.

På sådan en ekstraordinær helligdag kommer de faste kirkegængere ikke til at lide det store afsavn, når vi fylder kirken med spændte konfirmander og deres stolte familier.

Det er da ikke helt dumt.

 

Varme hveder torsdag aften

Store Bededag starter allerede aftenen før: storebededagsaften.

I gamle dage blev der ringet med kirkens klokker kl. 18 torsdag før bededag. Så skulle alt arbejde ophøre, og forretninger og kroer skulle lukke.

Tidligere var det også et krav, at man ikke måtte spille eller lege eller på anden måde have det morsomt, før gudstjenesten var overstået Store Bededag.

Eftersom ingen måtte arbejde, kunne man ikke få frisk brød om fredagen. Men bagerne var smarte – de fandt på at bage hvedeknopper dagen før, altså torsdag. De hvedeknopper kunne man riste og lune, så man havde noget lækkert at spise Store Bededag.

Derfor har vi nu den tradition, at vi storebededagsaften spiser friskbagte hvedeknopper.


Alle dage er bededage

Mange mennesker beder hver dag til Gud. Og de gør det i alle mulig sammenhænge.

Nogle mennesker beder i særlige situationer. Andre vil helst sidde i kirken, når de beder.

Men der er nok ikke nogen mennesker, som kun beder, når det er Store Bededag.

Det er lidt specielt at gøre en bestemt dag til en særlig bededag. I udgangspunktet må alle dage være lige gode og lige store bededage.

Bøn om bod og bedring

Den form for bøn, der var den oprindelige tanke med Store Bededag, handler om at angre og gøre bod.

Og angeren er da også ofte et element, når vi beder til Gud. For ofte beder vi om tilgivelse.

Sådan er det, når vi i en bøn til Gud fortæller vi om det, vi skammer os over, og det vi fortryder. Så angrer vi.

Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed

Martin Luther

Anna Ancher - Aftenbøn (1888)

Anna Ancher - Aftenbøn (1888)

 
Anna Ancher har malet datteren Helga,
der som 5-årig knæler ved sengen
og beder aftenbøn, mens det sidste
skumringslys falder ind gennem vinduet

 

Bøn er samtale

En bøn er en samtale med Gud. Og der er mange grunde til at bede.

  • Trangen til bøn kan udspringe af både dårligt humør og godt humør.
  • Det kan være et behov for at finde ro eller et ønske om at skælde ud på Gud.
  • Vi kan have brug for at sige tak eller for at fortælle om sorg og ulykke.

 
Ofte bruger vi bønnen til at bede om noget bestemt. Men det centrale i den kristne bøn er ikke vores beretning om bestemte ønsker og behov. Det vigtige er det forhold til Gud, som falder på plads gennem bønnen.

Hver gang vi beder til Gud, så ligger der i vores bøn en anmodning om, at Gud vil anerkende os som det menneske, vi er. Og dermed får vi også vist vores tro på, at Gud har magten til at gøre en forskel i vores liv.

»Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for«.

Jesus i Mattæusevangeliet 7,7-8


Fadervor

Jesus fortæller os, at vi kan bede fadervor, når vi har brug for en samtale med Gud. Det gør han i Bjergprædikenen, som står i Matthæusevangeliet. Her siger Jesus i kapitel 6, vers 7-13:

Når I beder, skal I ikke bare lade munden løbe ligesom dem, der har en anden tro. De mener, det er mængden af ord, det kommer an på. Dem skal I ikke efterligne, for jeres far ved, hvad I har brug for, allerede inden I beder ham om det. I stedet skal I bede sådan her:

Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn, komme dit rige. 
Ske din vilje som i himlen
således også på jorden. 
Giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren
i evighed!

Amen! 
 


Fadervor i nyeste udgave

I den nyeste oversættelse af bibelen fra 2020 lyder fadervor sådan her:

Far i himlen!
Lad alle forstå, at du er Gud, 
lad dit kongerige blive til virkelighed,
og lad alting blive, som du vil have det –
her på jorden, ligesom det allerede er i himlen.
Giv os det brød, vi har brug for i dag.
Tilgiv os det, vi har gjort forkert, 
ligesom vi har tilgivet andre.
Lad være med at sætte os på prøve, 
og befri os fra ondskabens magt.
For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. 
Amen
.

Aftenbøn

En meget brugt aftenbøn står i salmebogen som nr. 789. Det er et lille digt skrevet af Peter Foersom i 1818:

Nu lukker sig mit øje,
Gud Fader i det høje,
i varetægt mig tag!

Fra synd og sorg og fare
din engel mig bevare,
som ledet har min fod i dag!

›Klik her og hør salmen


Bøn af Martin Luther

Se, Herre, jeg er et tomt kar,
som længes efter at blive fyldt -
Herre, fyld det! 

Jeg er svag i troen,
styrk mig. 

Min kærlighed er kold,
gør mit hjerte varmt, 
så min kærlighed når ud til min næste. 

Jeg har ikke en stærk og fast tro. 
Til tider tvivler jeg,
og jeg bliver ude af stand til at stole på dig.

Herre hjælp mig!
Styrk min tro og tillid til dig. 

Dig betror jeg alt, hvad jeg ejer. 
Jeg er fattig;
du er rig, og du kom
for at øve barmhjertighed imod fattige.

Jeg er en synder, du er nådig. 
Hos mig er der en overflod af synd,
hos dig er der en fylde af nåde. 
Derfor vil jeg blive hos dig,
fra hvem jeg kan modtage,
men hvem jeg intet kan give.

Amen.


Bøn er ro og fokus

Bønnen er en mulighed for at falde til ro og fokusere.

Ved fysisk at folde hænderne og slå øjnene ned bliver det mentalt lettere at koncentrere sig. 

Når vi begynder på bønnen, rettes vores opmærksomhed mod Gud og flyttes væk fra de mange tanker, som ellers larmer rundt i vores hoved.

Og når vi kommer ind i bønnen, kan vi opdage, at netop en samtale med Gud giver os plads til at være os selv.


Bøn er at få en større virkelighed

Vores bøn får en særlig værdi, når vi i bønnen opdager, at vores virkelighed smelter sammen med Guds virkelighed.

Når vi beder om noget bestemt, ligger der i bønnen en protest til Gud – så klager vi til Gud over vores vilkår. Men da vores bøn er rettet mod Gud, bliver bønnen også udtryk for en lydighed, hvor vi viser, at virkeligheden ikke beror på os, men på Gud.

Det vil sige, at vi i løbet af bønnen bliver del af Guds virkelighed. For så vidt er bøn er en øvelse, hvorved man finder ro med sig selv og sin menneskelighed.


Bed og du skal få

Den kristne bøn er unik, fordi den giver adgang til en virkelighed, hvor alt er muligt.

"Bed og du skal få", siger Jesus i Johannesevangeliet 16,24.

Og det giver god mening at hævde, at man i den kristne bøn kan få alt, man beder om. For selv om vores bøn ikke laver om på den virkelighed, vi lever i, så laver bønnen om på vores forhold til virkeligheden.

Det, vi beder om, er ikke nødvendigvis det samme som det, vi får. For når vi beder Gud om noget konkret, så har vi overdraget vores ønsker til Gud, og så det er jo Guds ønsker på vores vegne, der bliver opfyldt.