Du er her: 

Påskedag

Påskedag er livets fest. Her blev døden overvundet, da Jesus genopstod

 

Påskedag er den dag, da nogle kvinder kommer ud til den gravhule, hvor den døde Jesus var blevet lagt langfredag aften. Men det eneste de finder er en tom grav. 

Ved gravhulen får kvinderne forklaret, at graven er tom, fordi Jesus er genopstået. 

 

 

 


Genopstandelsen påskemorgen

 

Der er ingen vidner til opstandelsen. Der er ingen beretning om det, der foregik ved opstandelsen. Kun hos de troende er den begivenhed levende.

Til gengæld er der beretninger om den tomme grav. Og der er beretninger om, at Jesus efterfølgende viser sig for dem, der har kendt ham.

Tilliden til de beretninger er udgangspunkt for den den kristne forkyndelse.


Døden kan jeg umuligt forestille mig,
men opstandelsen kunne godt være lyden
af en blank cykelklokke
et sted derude i morgenmørket
.

Søren Ulrik Thomsen, 2016
"En hårnål klemt inde bag panelet"


Piero della Francesca - Genopstandelsen (1469)

 

Piero della Francescas fresco-maleri af genopstandelsen er lavet i 1469. Det kan ses på Museo Civico di Sansepolcro i Italien.

 

--

 

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
...
Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng.

N.F.S. Grundtvig i 1837
efter salme af Arnulf af Louvain


Annibale Carracci - De tre kvinder ved Jesu grav (1590)

Den italienske maler Annibale Carracci malede billedet af de tre kvinder ved Jesu grav i 1590. Maleriet hænger på Hermitage Museet i Skt. Petersborg i Rusland.

 

 

Johann Friedrich Overbeck - Påskemorgen (1818)

Maria Magdalene møder Jesus, efter at hun og to andre kvinder har fundet gravhulen tom