Du er her: 

Kirkeåret

Højtider, helligdage og andre kirkelige mærkedage


 

Kirkeårets gang

Kirkeåret følger ikke kalenderåret. 

Kirkeåret følger årstidernes gang.

Kirkeårets helligdage giver giver livet en rytme

Kirkeårets farver

Årshjul


December

Kirkens nytår falder på den 1. søndag i advent. 

›Se mere


Sankta Lucia

Den 13. december er det Luciadag.

Sankta Lucia var en kristen kvinde, der døde som martyr under kristenforfølgelserne i romerriget i 300-tallet.

I Danmark og andre lande er der tradition for at markere Sankta Lucias dødsdag den 13. december med en lysfest, hvor hvidklædte luciabrude går i optog med lys i hænderne. 


Engelsk tradition

›Se mere


Juleaften den 25. december

›Se mere


Juledag, hvor Jesus blev født, er den 25. december

›Se mere


2. juledag, Stefans dag, falder den 26. december

›Se mere


Januar

Nytårsgudstjenesten ligger den 1. januar

›Se mere


Helligtrekonger er den 6. januar

›Se mere


Februar

Den 2. februar er det kyndelmisse, som betyder lysmesse.

›Se mere


Fastelavnssøndag, optakt til fasten

›Se mere


Marts

Mariæ bebudelsesdag

Det er den dag, hvor Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, som fortalte hende, at hun skulle blive gravid og føde Guds søn.

Oprindeligt lå Mariæ bebudelsesdag den 25. marts. Det er præcis 9 måneder, før Jesus bliver født, juledag. Nu markeres Mariæ bebudelsesdag den 5. søndag i fasten, søndagen før palmesøndag.


Påske (måske)

Påsken falder forskelligt fra år til år. Det er afhængigt af fuldmånen.


April





2. påskedag, mødet med Jesus

›Se mere


Maj

Store bededag (med konfirmation)

›Se mere


Den torsdag, som ligger 40 dage efter påskedag, er Kristi himmelfartsdag

›Se mere


Den søndag, som ligger 50 dage efter påskedag, er pinsedag. Det er her Helligånden bliver markeret. Og det er kirkens fødselsdag.

Pinsen kan ligge i både maj og juni.

›Se mere



Juni

Efter pinse er foråret mange store højtidsdage slut, og så begynder trinitatisden. Trinitatis betyder treenighed.

›Se mere


Det er Sankthans den 24. juni. Denne Sankt Hans er Johannes Døberen, som er født et halvt år før Jesus.

Aftenen før - altså den 23. juni - er det sankthansaften, som bliver fejret med bål.

›Se mere


Juli

Ingen højtidsdag

Sommer- og feriemåneden er en måned uden særlige mærkedage i kirken.


August

Ingen højtidsdag

August er en måned uden særlige mærkedage i kirken. Men det er en populær måned for bryllupper.


September

Mikkelsdag

Den 29. september er det mikkelsdag. Det er ærkeenglen Sankt Mikael, der har lagt navn til mikkelsdag

Det var tidligere en vigtig mærkedag. Det var denne dag høsten blev fejret - først i kirken, derefter med fest på gården. 

Mikkelsdag var også skiftedag, altså den dag, hvor arbejderne på gårdene kunne skifte deres ansættelse på den ene gård ud med nyt arbejde på en anden gård.


I kirken er der tradition for at markere høstens afslutning med en festgudstjeneste, hvor kirken er pyntet med de gaver, vi har høstet fra Guds natur.

Der er forskellige traditioner for, hvornår man har høstgudstjeneste. De ligger på et tidspunkt fra midten af august til midten af oktober.

›Se mere


Oktober

31. oktober er allehelgensaften (halloween)

›Se mere


November

1. november er allehelgensdag. Søndagen efter er der allehelgensgudstjeneste.

Den 2. november er det allesjælesdag.

Allehelgensdag er en fejring af martyrer og helgener.
Allesjælesdag er dagen, hvor man går i forbøn for de almindelige døde.

›Se mere


Mortensdag er den 11. november. Mortensaften bliver fejret aftenen før.

›Se mere


Sidste søndag i kirkeåret

Kirkeåret følger ikke kalenderåret. Kirkeåret slutter sidst i november.

Kirkens nytår falder på den 1. søndag i advent.