Lidenskab – kærlighed – højsang
1. del af aftenen er det kirkelige, hvor det gamle testamentes lidenskabelige kærlighedsdigt – Højsangen – er i centrum.
Her er det en let gudstjeneste med bibellæsning og forklaring, en kendt salme og et fadervor.
2. del af aftenen er det kulturhistoriske med en læsning om det voksne menneskes kærlighed i Susanne Brøggers beretning om Tone.
Her er der oplæsning, lidt uddybning og en sang om kærlighed.
Tidspunker
• Onsdag den 26. oktober kl. 19
• Onsdag den 9. november kl. 19
• Onsdag den 23. november kl. 19
• Onsdag den 7. december kl. 19
--- // ---
Spisning
Før det kirkelige starter, kan man få serveret suppe med brød i sognegården.
Der er nærende suppe fra kl. 18.00 til 18.45 til en pris på 25 kr.
Højsangen
Den gammeltestamentlige tekst Højsangen er bibelens hyldest til forelskelsens hede, kærlighedens flamme og de elskendes begær.
Højsangen – eller mere korrekt: "Sangenes sang" – er en samling kærlighedsdigte, som sandsynligvis er affattet omkring 400 år før Kristi fødsel.
Kærlighedsdigtene i Højsangen er formet som en vekselsang mellem kvinden Shulamit og manden Salomo. Det starter med forelskelsen og kulminerer med bryllupsnatten.