Du er her: 

Hvorfor skal du bare med til Tween Sing?

  • Fordi du er i centrum for alt, hvad der skal ske! 
  • Fordi du kan komme til orde og blive hørt.                           
  • Fordi du bliver en del af et åbent og inkluderende fællesskab, der udtrykker sig på måder, hvor alle kan være med.

Hvad sker der til Tween Sing?

Til Tween Sing er det børnene, der bestemmer!

Vi laver dét, børnene finder vigtigt i forhold til temaet og i forhold til værdien af fællesskab og tro. Alt sammen sker i et trygt og legende miljø, hvor kun fantasien sætter grænser.

Vi tager udgangspunkt i dine interesserDu er med til at lave programmet og har indflydelse på, hvad der skal ske!

Rammerne er sat - så er det din opgave at fylde dem ud.

Tween Sing i Høje Taastrup Kirke

Vi mødes fredage, ca. hver anden måned, fra kl. 15.30.

Programmet ser sådan ud:

15.30 - 17.30: Tween aktiviteter

17.30 - 18.00: Aftensmad

18.00: Afgang mod stationen og toget til Roskilde

19.00 - 21.00: Børnedisco i Roskilde (læs mere her)

21.45: Tilbage på Høje Taastrup station og klar til at blive hentet

Mødegange: Tre gange hvert halve år mødes vi til Tween Sing og disco. Den sidste mødegang i foråret 2019 er grundet jobskifte aflyst.

Pris: 125 kr. For den pris kan man komme til Tween Sing seks gange. Derudover får man et års velkomstmedlemskab af KFUM og KFUK, hvilket bl.a. betyder et medlemsblad i postkassen og mulighed for at være med på ture og lejre rundt om i Danmark.

 

 


 

Til de voksne

Tween Sing er en del af KFUM og KFUK´s landsdækkende, kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Deres formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Tween Sing henvender sig til børn mellem 9 og 12 år. De kaldes ofte tweens, en forkortelse af "betweenagers", altså dem, der er midt imellem at være barn og teenager.