Du er her: 

Kristendom og tro

Bliv klogere på nadver, pinse, dåb og alt det andet, der har at gøre med kristendom og tro.

Når man folder sine hænder, lægger tommelfingrene sig hen over hinanden, så de krydsede tommelfingre danner et kors.

Der er ikke nogen regel om, at man skal folde hænderne for at kunne bede en bøn. Eller knæle for den sags skyld. Det handler nok mest om, at de foldede hænder udtrykker ydmyghed og koncentration. I bønnen samler man hænderne, så man bedre kan samle tankerne.

Når man har foldet sine hænder, bliver der inde mellem hænderne dannet et hulrum. Det er nærmest som en skål, der er klar til at tage imod.

Sankt Morten

I den lutherske kristendom fejrer vi ikke helgener. Overhovedet. Men så er der alligevel en undtagelse. Vi vil ikke helt give slip på Sankt Morten.

Sankt Morten er ude i verden kendt som den helgenkårede biskop Martin af Tours, men på dansk kalder vi ham bare for Sankt Morten eller Morten Bisp. 

Han bliver ikke fejret i folkekirken, men blandt danskerne er der en lang tradition for at spise andesteg aftenen før hans helgendag.

Sankt Morten har helgendag den 11. november, og aftenen før sørger vi danskere for, at han bliver fejret med stegt and. 

Sankt Morten giver sin kappe til en fattig tigger
Sankt Morten giver sin kappe til en fattig tigger

Mortensaften

I mage lande bliver mortensaften markeret med særlige traditioner. I en række lande er der optog med lanterner. I Danmark, Skåne og dele af Tyskland har der været tradition for at spise gåsesteg, men mortensgåsen er nu om dage blevet til en mortensand.

Mortensdag

Mortensdag falder den 11. november. Det er den dag biskop Martin af Tours blev begravet i år 397.

I Danmark har vi altid sagt Morten, når vi talte om biskop Martin af Tours — Sankt Morten kalder vi ham.

Morten var en fransk munk, og han var god mand. Han havde et utroligt stort forbrug af kapper, fordi han gav dem til alle de fattige, kappeløse mennesker, han mødte på sin vej. Derfor krævede folket, at den opofrende munk skulle være biskop.

Da Morten hørte det, blev han grebet af fortvivlelse. Han flygtede og gemte sig i en gåsesti, og da folket kom for at føre ham til domkirken i Tours, kunne de ikke finde ham.

Og de havde måske aldrig fundet ham, hvis ikke gæssene havde skræppet og hvæset så ophidset, at folkene fik mistanke og hev den hellige mand frem fra sit skjul og satte ham på bispestolen i sine laser og pjalter.

I det meste af den kristne verden mener man, at gæssene gjorde en gudvelbehagelig gerning, da de afslørede Mortens skjul.

Men i Danmark er det modsat, man slagter en masse gæs for deres forræderi. Derfor kalder danskerne ham slet og ret for Morten og anser samtidig gæs for lige så dumme som de er velsmagende.