Du er her: 

Minikonfirmand i Høje Taastrup Kirke

Hvad er minikonfirmand?

Minikonfirmand er et frivilligt og gratis tilbud om at lære den lokale folkekirke og kristendommen bedre at kende:

  • Hvordan ser der ud inde i kirken?
  • Hvad betyder det, når vi be´r Fadervor eller synger salmer?
  • Hvilken rolle spiller kristendommen i et børneliv anno 2017?

Disse og mange andre spørgsmål vil vi gennem andagter, opgaver, leg og kreative aktiviteter forsøge at finde svar på sammen med børnene.


Hvem kan blive minikonfirmand?

Når du går i 3. klasse kan du blive minikonfirmand i Høje Taastrup Kirke. Om efteråret inviterer vi børn fra Gadehaveskolen og Torstorp skole, om foråret børn fra Sankt Pauls skole. Alle kan være med, uanset om du er døbt eller ej eller om du bor i eller udenfor sognet. Minikonfirmand er ikke en betingelse for at blive konfirmeret. 


Hvad skal vi lave til minikonfirmand?

Til efteråret får minikonfirmanderne jord under neglene.

De skal nemlig være Guds gartnere og sørge for, at der bliver ved med at være en masse fine blomster og frugter i Paradisets have. Der skal også være plads til dyrene, og så skal vi lave en helt særlig rose, som viser os vores tro i farver og former. 

På med det grønne tøj og frem med haveredskaberne, for nu skal vi i gang!

 

 


Hvornår er der minikonfirmand?

Tre lørdage i efteråret mødes vi i Høje Taastrup Kirkes sognegård, Præstegårdsvej 3, fra kl. 10.00 - 15.00:

Lørdag den 23. september

Lørdag den 30. september

Lørdag den 7. oktober

Derudover medvirker minikonfirmanderne ved højmessen søndag den 24/9 og ved spaghettigudstjenesten onsdag den 4. oktober.  

 

 

Hilsen fra minikonfirmander, efteråret 2016

Yderligere information

Har du spørgsmål, kan du ringe eller skrive til sognepræst Eva Kyed Østerlind:
Mobil: 21 38 63 95
E-mail: evmo@km.dk 

 

Udfyld formularen og tilmeld dit barn til minikonfirmand i efteråret 2017

 

 

'