Du er her: 

Aktiviteter for børn

BabySang og leg

Kom og mød andre med små børn. Vi synger, laver fagter, danser, laver rim og remser og slutter med forfriskninger til fri afbenyttelse.

Babysang og leg er et tilbud til 0-12 måneder gamle babyer ifølge med en voksen. 
 

› Se mere


Spaghettigudstjeneste for hele familien

Til efteråret er der igen spaghettigudstjenester i Høje Taastrup kirke.

Datoerne er endnu ikke fastlagt, men formen ligger fast: Vi mødes vi i kirken kl. 17.30 til en gudstjeneste i børnehøjde. Bagefter spiser vi aftensmad sammen (spaghetti med kødsovs). Vi slutter omkring kl. 19.00

Efterårets temaer:

September: Høst

Oktober: Skabelse

November: Alle Helgen

Det koster 25 kr. for voksne og er gratis for børn.

Vi sætter pris på, at I melder jer til, senest tirsdagen før. Så er der mad nok til alle. 

Mere info og tilmelding: Sognepræst Eva Kyed Østerlind, evmo@km.dk

Læs mere om spaghettigudstjeneste på folkekirken.dk

Middelalderfestival

Ta' med tilbage til middelalderen og prøv livet som munk eller nonne.

Vi skal lave våbenskjolde, trækors, bønneterninger og kristuskranse.

Der er også tid til leg, og den sidste dag skal vi på tur i nærområdet.

Frokost og forfriskninger indgår i programmet.

Vi slutter festivalen af med en gudstjeneste i kirken, hvor familie og venner er inviteret.

 

Målgruppe: Alle børn mellem 7 og 11 år.

Dato: Mandag 26/6 til torsdag 29/6 (den første uge af sommerferien, uge 26). Er man forhindret i at deltage alle dage, er man velkommen til at være med alligevel de dage, man kan.

Tidspunkt: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-16. Vi kan hente og bringe til SFO efter behov.

Sted: Høje Taastrup kirke og sognegård, Præstegårdsvej 3, 2630 Taastrup.

Pris: Gratis.

Tilmelding (senest tirsdag 20/6) og mere info: Sognepræst Eva Kyed Østerlind, evmo@km.dk

Minikonfirmand

Alle børn på 3. klassetrin inviteres til at blive minikonfirmand i Høje Taastrup Kirke.

Gennem fortælling, sang, dans, leg og krea lærer børnene kirken og kristendommen bedre at kende.

› Se mere


Dagsprogram for Middelalderfestival

10.00 - 10.15: Forfriskning

10.15 - 10.45: Andagt i kirken

10.45 - 11.45: Aktivitet

12.00 - 13.00: Frokost

13.00 - 14.00: Aktivitet

14.00 - 14.30: Salmedans

14.30 - 15.00: Kage og afslutning